Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 144 —
Maanen skinnede klart ind.
Bine laa paa Knæ fovan Lulles Seng med
Hovedet begravet i Dynerne for at kvæle sin Hulken.
Lulle satte sig paa Sengekanten og løftede hende
op til sig.
»Du her, Bine?«
»Ja, jeg hørte ham banke paa, og jeg maatte
høre haus Stemme endnu en Gang. Lulle, giv mig
det Kys, han sendte mig.«
»Hvorfor tog du ikke selv Farvel med ham?«
»Jeg vilde ikke, han skulde se mig græde, saa
vilde det være kommen til en Forsoningsscene baade
med os og med hende derinde, og saa vilde alt paany
være gaaet i den gamle Slendrian «
»Du har Ret. Og Kamilla?«
Hun sover og drømmer rimeligvis om et nyt
rigt Parti.«
Begge taug en Stund.
»Vi har været meget strenge med ham, Lulle;
men det har dog maaske været heldigt, at alt er
gaaet, som det gik. Nu skal du se, han bliver et
nyttigt Menneske.«
»Du har Ret, Bine, du er altid saa klog.«
»Nei, jeg er haard og streng.«
Hun lagde Hovedet mod Søsterens Bryst og
søgte forgjæves at bekjæmpe den frembrydende
Hulken.
»O, Lulle, dersom du vidste, hvor haardt det
ofte er at maatte være saa haard.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
