Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 165 —
Hun kastede sig grædende om hans Hals.
»Tilgiv mig, Oskar, vær ikke vred paa mig —
Skylden er ikke min!«
»Hvad skal jeg tilgive?«
»At du ikke har faaet nogen Arv efter
Kildenbauers Enke. Aa, Oskar, jeg ved meget vel, at du
aldrig vilde have tænkt paa at ægte mig
ubetydelige, lille Pige, dersom du ikke havde havt Arven
i Udsigt.«
Hendes Mand tog kjærligt hendes Haand.
»Jeg tilstaar, at det var en Smule Beregning,
der i Begyndelsen drev mig hen til dig; men jeg
lærte snart at elske dig for din egen Skyld, og jeg
er glad over, at du for Fremtiden kan se, at min
Kjærlighed ikke er afhængig af Pengehensyn.«
»Men du blev alligevel bedragen for Arven
efter Tante.«
»Vist ikke. Jeg kan jo takke hende for, at
jeger en velstaaende Mand med uindskrænket Kredit,
og fremfor alt, for at jeg har faaet en brav, trofast
liden Kone, og det er den bedste Arv, jeg kunde
faa efter Kildenbauers Enke. Overlæreren havde
Ret. Hun gjorde meget godt i Stilhed.«
Ja, lad os trøste os med, at ethvert Menneske
gjør ialfald noget godt her i Verden, selv om man
er ond som Kildenbauers Enke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
