Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 169 —
Hvad jeg sagde?
Ja, det husker jeg ikke, og selv om jeg
huskede det, vilde jeg ikke sige det, for det klinger
ikke paa Norsk. Det taber altfor meget ved
Oversættelsen.
Kun saa meget kan jeg sige, at jeg var
interessant, vittig, ja, endog veltalende og yderlig
forelsket.
Mine Kinder brændte, og Blodet flød som Ild
i mine Aarer; men der var ogsaa forfærdelig varmt
derinde — aldeles tropisk Hede, og i et saadant
Klima voxer alting uhyre hurtigt.
I den hede Zone modnes Frugterne päa en
Sommerdag, og Kvinderne er falmede i sit fjortende
Aar. Hvad Under derfor, at min unge Elskovs
Plante skjød lynsnart i Veiret i en Temperatur af,
Guderne maa vide, hvormange Gradet?
Hun vendte sig for at gaa.
»Tillader De, at jeg følger Dem til Deres Vogn,
Mylady?«
»For Guds Skyld, nei. Min Mand er saa
forfærdelig jaloux. Han kunde skyde Dem.«
»Skyder han?«
»Ypperligt. Han kunde skyde en Flue af
Deres Næse uden at skade Dem, hvis De blot vilde
staa stille.«
Jeg tror knapt, jeg vilde staa stille, og havde
ingen Lyst til at gjøre Lordens Bekjendtskab.
»Farvel Sir«, lød mildt fra hendes Karminlæber,
endnu et Lynglimt fra de mørke Øine, og Victoria
regia, min Victoria regia, var forsvunden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
