Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 171 —
Den Nat havde jeg forfærdelige Drømme. Jeg
syntes jeg svømmede omkring i det store Bassin,
medens Lorden skjød til Maals efter mine
Brystknapper, som jeg havde faaet i Konfirmationspresent
af Helga Johnsen.
Det var langt paa Dag, før jeg var paaklædt.
Jeg gik en Tur rundt Fæstningsvolden for at
lade den friske Søluft kjølne min brændende Pande.
Var det virkelig muligt?
Jo, det var Victoria regia, der kom
spadserende alene, ganske alene!
En Silkerobe med en Uendelighed af Plisséer og
Festons ombølgede hendes majestætiske Skikkelse.
Hun var smukkere end nogensinde.
Hun smilede allerede langt borte, jeg gik hende
imøde, og vi tog Plads paa en Bænk.
Jeg begyndte med at sige, at jeg var lykkelig
ved at se hende, og endte med at sige, at jeg var
ulykkelig af Kjærlighed til hende.
Hun betydede mig, at hun var gift.
Hvad gjorde vel det? Min Kjærlighed var ren
som Sneen paa mit Fødelands Bjerge, platonisk
som Dantes, som Petrarkas! Hun skulde være min
Beatrice, min Laura, mit Ideal!
I mit Hjerte vilde jeg bygge et Drivhus af
Gruld og Krystal, min Kjærlighed skulde være
Solen, som opvarmede det, og i et Bassin af mine
Taarer skulde hun evigt blomstre, hun, min deilige
Victoria regia!
Nu havde jeg opdaget mit rette Kald. Hun
havde bragt mig til at finde mig selv. Digter vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>