Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 53 -
Gamle Madame Rasmussen rystede sørgmodig
paa Hovedet og gav Befaling til, at man efter
Underhandling med Fienden skulde anvise de
landflygtige Konger, Apostler og hellige Jomfruer fast
Opholdssted paa Væggene i Storstuen paa Granholt.
Det andet Budskab forkyndte, at den hvide
Himmelseng, som før havde været Storstuens
fornemste Pryd, ligeledes havde faaet Udkastelsesdom.
„Det Umenneske," sagde gamle Madamen med
taarekvalt Stemme. „Der var fem Dundyner og
ni Hovedpuder i den!"
Hun vilde sikkert ligesaa gjæstfrit have aabnet
sit Hus for Dundynerne og Hovedpuderne som for
de landflygtige Konger; men hun fik høre, at baade
Sengen og Puderne var anvist Plads i
Gjæstevæ-relset paa Grønli, og derved maatte det blive.
Den tredie Hjobspost meldte, at den unge Kone
havde kjøbt et gammelt Pianoforte og et nyt
Møblement til Storstuen.
Da Budet kom med denne Efterretning, sad
gamle Madame Rasmussen i Skorstenen og passede
en Gryde med Fløde.
Da det frygtelige Budskab lød i hendes Øren,
blev hun aldeles forstenet og lod med
gruopvækkende Ligegyldighed Gryden koge over, til stor
Forfærdelse for Tjenestepigerne og til stor Glæde
for Katten.
„Hun ruinerer ham i Bund og Grund!"
udbrød den gamle. „Inden Aaret er omme, er han
Fant."
Siden den Tid hørte dog gamle Madame Ras-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
