Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Gl —
Endelig hørtes Lyden af en Vogn, og strax
efter traadte gamle Madame Rasmussen straalende
ind og lagde clen lille nydøbte i Moderens Arme.
„Se saa," sagde hun triumferende, „kys nu
din lille Oline."
„Oline!" udbrød Moderen forfærdet.
„Ja, jeg talte selv med Præsten."
„Grusomme Menneske," hulkede Moderen; jeg
vilde ikke havt det for hundrede Daler."
„Ja, nu faar du have det derfor alligevel,"
sagde Svigermoderen og lagde 4
Hundredekroner-sedler omhyggeligt indpakket i et gult Stykke hvidt
Papir paa Bordet. „Dem skal Oline have; men
var hun kommen til at hede Aurikla, skulde hun
ikke faaet andet end en lumpen Barneske."
Unge Madame Rasmussen studsede. Det røde
Heftplaster, Hundredekroneseddelen, begyndte at
virke lindrende paa hendes saarede Moderhjerte.
Imidlertid vedblev hun at græde og overveiede ved
sig selv, om det ikke vilde være en passende
Leilighed til at faa et Krampeanfald.
„Hør nu, Marie, vær nu fornuftig og find dig
i Rimelighed," sagde den gamle. „Ser du, enten
faar du flere Børn, eller faar du ikke flere Børn."
Da dette var et ubestrideligt Faktum, fandt
den unge Kone intet herimod at indvende.
„Ifald du faar flere Børn, har jeg bestemt, at
Oline skal være min egen Pige og arve Granholt
og alt, hvad jeg efterlader mig. Og selv om hun
bliver eneste Barn og Arving til Grønli, kan dog
Granholt og mine Smaaskillinger være gode at tage med."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
