Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 79 —
Hun var en hevngjerrig og grusom Guddom, som
man maatte søge at formilde ved forskjellige Ofre.
Ludvig begav sig derfor paa Veien og naaede
snart Gaarden.
Udenfor traf han en barbenet Tjenestepige
med det størst mulige Antal Fregner og det mindst
mulige Antal Skjørter og ligesaa nedringet som en
fransk Balletdanserinde.
„Er gamle Fru Rasmussen hjemme?" spurgte
Studenten.
Pigen, der var beskjæftiget med det temmelig
vanskelige Arbeide at rense sit Ansigt og sine
Hænder, gned sine Øine, udspyttede en hel Del
Sæbevand og gloede paa ham.
„Hæ?"
„Er gamle Fru Rasmussen hjemme?"
„Hu Mor?"
„Ja."
„Jo, hu er hjemme," svarede Pigen og
fortsatte ufortrødent sit Renselsesværk.
„Jeg vilde gjerne hilse paa hende."
Pigen tørrede Hals og Ansigt paa sit Skjørt
— hun bragte paa Grund af Heden dette
Klæd-ningstykke kun i Singularis — og ilede derpaa
ind i Huset.
En Stund efter kom hun tilbage.
„Vær saa god at gaa ind," sagde hun, idet
hun gik foran og viste ham ind i Storstuen.
Det var et stort Værelse, opfyldt med den
forunderligste Blanding af moderne Sofaer og Stole,
gamle Dragkister og Chatoller og store Himmel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>