Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 89 —
sloges om Salmebogen og kneb hinanden i Armene,
da Præsten lyste Velsignelsen.
Endelig havde man suuget Slutningssalmen,
og Menigheden begav sig ud af Kirken.
Familierne Rasmussen og Donner fulgtes ad
hjemover, og da de kom til Skovhøi, maatte
Rasmussens endelig følge med ind og drikke et Glas Vin.
Ved denne Leilighed blev Ludvig præsenteret
for Auroras Fader.
Kaptein Donner var en gammel Militær med
rødt Ansigt, hvidt Haar og sorte Knebelsbarter.
Hans Tale bestod næsten udelukkende af et
Slags brummende Hoste, der efter
Omstændighederne kunde betyde de fleste brugelige Talemaader.
Da dette Sprog imidlertid var meget
vanskeligt at forstaa for uindviede, paatog Fruen sig
bestandig at udgive lians Sententser i Oversættelse
med oplysende Anmærkninger.
Ligesom flere andre Oversættelser havde ogsaa
Fruens den slemme Feil, at den ikke holdt sig strengt
efter Texten, men ofte fik en splinter ny Mening frem.
Kapteinen saa frygtelig morsk ud, skjønt han
var det frommeste Menneske af Verden og stod
aldeles under Fruens Kommando.
„Her er Student Møller, som jeg og Aurora
har talt saa ofte om," sagde Fru Donner.
„Brm," hostede Kapteinen.
„Ja deri liar du Ret, min Ven; ingen har mere
end du længtet at gjøre Hr. Møllers
Bekjendtskab. Hver Dag har han sagt: Idag faar vi vist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
