Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 93 -
dens milde Aande brænde paa sin Kind, medens
dens Læber trykkede et ømt Kys paa hans Pande.
Ludvig løftede Hovedet og slog sin Arm om
Skikkelsens Hals.
Nei, han drømte ikke; lian var ganske vaagen.
Det var Aurora Donner, der laa paa Knæ foran
Sofaen med Hovedet ved hans Bryst. Det var
hendes duftende Lokker, der berørte hans Kinder,
det var hendes fine, bløde Haand, der hvilte i hans,
der var hendes varme Kys, der beruste ham.
Nu var han ganske vaagen.
Han havde engang drømt; men det var en slem
Drøm. Han havde drømt, at han sad i en anden
Sofa med en anden Pige, hvis Haand han trykkede,
og hvis Læber han kyssede; men baade Haanden
og Læberne vare større og grovere.
Ludvig greb sig om Hovedet.
„Har du virkelig to Kjærester paa en Gang?"
tænkte han.
„Nei, nei," tænkte han derpaa, „du holdt paa
at forlove dig med Oline Piasmussen; men der blev
intet af det Parti."
Et nyt Drag fra Auroras Læber berusede ham
aldeles og udslettede Olines Billede af hans
Erindring.
„Du vil blive min, du Morgenrødens hulde
Gudinde?" hviskede han begeistret.
„Din for evigt", stammede hun og skjulte
Hovedet ved hans Barm.
Døren var imidlertid sagte bleven aabnet efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
