Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 107 —
ken Frøknerne Helga og Fanny benyttede
Lejligheden til at tømme en Vase Syltetøi, medens de
slog hinanden om Ørene med Dessertskeerne.
Ludvig stod aldeles fortumlet og vidste ikke
ret, om han drømte eller var vaagen.
Da blev en kraftig Haand lagt paa hans
Skulder, og gamle Madame Rasmussens barske Stemme
lød i hans Øre: „Min Vogn staar forspændt. Pak
hastig ind dit Tøi og følg mig til Granholt iaften.
Her kan du umulig være."
Ludvig sendte hende et taknemmeligt Blik og
ilede op for at hente sit Tøi.
Nogle Minutter senere sad han i Madame
Rasmussens Vogn og kjørte til Granholt.
Paa Veien blev der ikke talt et Ord. Da den
gamle viste ham ind paa hans Soveværelse, sagde hun:
„Det bliver vel bedst, at du reiser ind til
Hovedstaden imorgen."
„Naturligvis. Jeg maa se at komme herfra
snarest muligt. Dette var sandelig en kjedelig
Historie."
Paa Grønli var der imidlertid saadan
Forvirring, at ingen lagde Mærke til Studentens Afreise.
Fru Donner raabte paa Vand, og Budeien, der
vidste, at naar fremmede Folk paa Grønli bad om
Vand, fik de Melk, kom løbende med en Kande
nysiet Melk.
„Slaa det over hende," raabte Enkefruen.
Budeien stod forlegen og troede, at man vilde
gjøre Løier med hende.
„Kom med det," sagde den unge Kjøbmand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
