Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 130 —
„Nei," sagde lian heftigt og greb hendes Haand
med Varme, „De er for god og for smuk."
Hun trak sagte Haanden tilbage.
„Hr. Niedlich."
„Er De vred?"
„Nei, dertil er De et altfor stort Barn."
„Ak Frøken," hviskede han, „dersom jeg blot
turde" —
Det ringede stærkt paa Entreen.
Damerne udstødte et dæmpet Skrig.
Frøkenen for op af Søvne.
„Vil De være saa snil at lukke op, Jomfru,"
sagde hun halvvaagen.
„Jeg tør ikke," hulkede Jomfruen.
„Jeg skal gaa med Dem," sagde Pilberg, „og
saa kan vi lade Døren herinde staa aaben."
„De kan dog vel tænke, at Indbrudstyven ikke
er saa artig at ringe paa, før lian gaar ind," sagde
Aksel.
Jomfruen gik ud, fulgt af sin Ridder; men
neppe havde hun aabnet Døren, før hun kom
styrtende tilbage under de vildeste Hyl, fulgt i Hælene
af Kopisten, der saa ud som han havde faaet et
Anfald af sit Mavetilfælde.
Midt i Entreen, belyst af Maaneskinnet
gjennem den aabne Dør til Dagligstuen, stod en hvid
Skikkelse, temmelig lig Kommandantens Statue i
„Don Juan."
„Kjære bliv ikke saa ræd da. Kjender De ikke
mig da? Jeg er jo Gaardsgutten til Kjøbmanden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
