Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 133 —
Han skulde hilse fra Enkefruen og sige, at
hvis Tyven ikke havde været der, saa var vist det
Hele en Misforstaaelse; thi hun kom til at huske
paa, at hun idag havde ladet Smeden gjøre sig en
ny Portnøgel, da hun havde mistet clen gamle, og
det var maaske Smeden, man havde taget for Tyven.
Lise blev hentet ind fra Kjøkkenet tilligemed
No. 35.
Hun havde nemlig i Anledning af Tyvens Komme
fundet det nødvendigt at tilkalde Militærhjælp.
No. 35, der var meget flau over at have voldt
saa megen Aliarm, blev sendt bort med alvorligt
Tilhold om en anden Gang at være mere vis i sin
Sag, før han vakte almindeligt Oprør, og
Selskabet begav sig til sine respektive Værelser.
Da Niedlich var kommen ind paa sit Værelse,
brast han ud i en vild Latter, der tilsidst gik over
til en krampagtig Graad.
Han kastede sig paa Knæ foran Sengen og
begravede sit Hoved i Dynerne for at kvæle sin Hulken.
Han var ikke den eneste, der sov uroligt den
Nat. Henriette, den kvikke, skarpe Henriette, græd
som et Barn, der har slaaet sin Dukke itu, og
Jomfru Trilleruds Hovedpude var dyngvaad af Taarer.
Den eneste, der var lykkelig, var Kamilla.
Lykken straalede ud af hendes høie, hvide Pande
og af hendes klare, mørke Øine.
Og dog var hun maaske den, der havde mest
Grund til at græde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
