Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 141 —
„Her er Lampen og Skrivebordsagerne, som
blev stjaalet hos Kjøbmanden," sagde han. „Og
her er en Cigarkasse, fuld af Uhrkjæder; men de
er uægte. Det er rimeligvis ham, som har forøvet
alle Indbrudstyverierne i Vinter. Det skulde dog
ingen se paa ham."
Frøken Lieber sad halv afmægtig i Sofaen,
vred sine Hænder og hulkede:
„Saadant et pent Menneske!"
„Jo, det er en nydelig Fyr," sagde
Opdagelses-betjenten, idet han pakkede Tyvekosterne sammen.
Et Bybud med en stor Dragkjærre maatte
bringe Sagerne paa Politikammeret.
Snart var Værelset tomt, og den ene efter
den anden trak sig tilbage. Tilsidst blev Kamilla
alene.
Hun stod fremdeles og støttede sig til et
Bord, bleg og kold som en Billedstøtte.
Da følte hun en Arm sagte lægge sig om
hendes Hals.
Det var Henriette.
Kamilla betragtede hende vildt.
„Min Kjæreste en Indbrudstyv, det er komisk,
ikke sandt, Frøken Bølle, uhyre komisk?" sagde
hun med en vanvittig Latter.
Henriette trak hende sagte ned i en Lænestol.
„Le ikke," sagde hun blidt. „Græd heller.
Det vil gjøre Dem godt."
„Ak ja, bare jeg kunde græde," sagde Kamilla
og skjulte sit Hoved ved Henriettes Bryst.
Henriette satte sig halvt paa Stolryggen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
