Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 145 —
ligt Hjerte, og nu, da Isen var brudt, gjorde hun
gjerne alt for sin Veninde.
Et nagede Kamilla mere end alt andet.
Hun havde endnu Niedlichs Forlovelsesring.
Den havde hun ikke kunnet bære det over
sit Hjerte at bringe tilbage sammen med de andre
Tyvekoster.
Den kunde han vel ikke have stjaalet?
Men maaske, eller rettere sagt, sandsynligvis
kjøbt for stjaalne Penge.
Alene Tanken bragte hende til at gyse.
Strax efter sin Arrestation tilskrev han hende
et ydmygt Brev, hvori han bønfaldt hende om
Tilgivelse og bad om at faa se hende endnu en Gang
for at sige hende et Farvel for bestandig.
Det var som en Bøn fra en døende.
Havde han blot været en politisk Forbryder,
eller selv en Morder, og hun vilde elsket ham
endnu høiere, netop fordi han var ulykkelig —
men nu!
En Tyv, en ussel Indbrudstyv, og dog havde
hun elsket ham, ja, hvad der var værre, hun
elskede ham endnu.
Endelig tog hun sin Beslutning.
Hun vilde se ham.
Tarvelig klædt og med et tæt Slør for
Ansigtet gik liun til Raadstuen, hvor han sad arresteret
og ventede paa sin Dom.
Henriette fulgte hende til Porten og blev
staaende udenfor.
Kamilla gik alene ind.
- 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
