Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 157 —
Parneman stirrede halv forfærdet hen for sig.
Det forekom ham som en Fremtoning fra en
anden Verden.
„Godmorgen, Mand."
Han fattede sig.
„Godmorgen, lille Inga."
„Hvad hedder du?"
„Jeg hedder Parneman."
„Saa kalder jeg dig bare Mand. Der ser du
Abelone. Det er min smukkeste Dukke; men idag
har hun været uartig, og derfor skal hun have
Bask. Hvad har du der?"
„Det, det er Vin."
„Giv mig lidt."
Hun tog efter Glasset.
„Nei, nei, rør det ikke, det er Gift."
Han stødte hende næsten heftig tilbage.
„Du er en underlig Fyr. Du er ligesaa streng
som Papa."
„Her, her skal du faa et Stykke Sukker."
„Sukker! Tror du, jeg er saa simpel, at jeg
spiser Sukkerbider. Det er bare for Smaabørn.
Skal vi lege?"
„Hvad skal vi lege?"
„Du kunde jo være Papa og jeg Mama og
Abelone vort Barn — nei, det er ikke morsomt.
Lad mig se —"
Hendes Øine for speidende omkring i Værelset.
Saa sprang hun op.
„Nu ved jeg det!"
Hun stod midt iblandt Tomflaskerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>