Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 175 —
I Nærheden af en af ovennævnte Pavilloner
sad et ungt Menneske paa en Bænk i Skyggen af
et Par Træer.
Hans elegante Antræk, hans Silkelue, hans
tynde Spadserstok og ditto Knebelsbart, alt tydede
paa, at han hørte til en af de lykkelige eller
ulykkelige, der om nogle Dage skulde veies paa
Videnskabens strenge Vægt for senere at optages blandt
Minervas Sønners Tal, ifald han ikke skulde
befindes at være altfor let.
Hans Øine havde dette drømmende Utryk og
hans Ansigt dette slappe Præg, som man finder
hos unge Mænd, der lider af ulykkelig Kjærlighed
eller af Tømmermænd.
Nu lod det imidlertid til, at han havde fattet
en stor Beslutning.
Han reiste sig og gik med faste Skridt henimod
Pavillonen.
„Jeg vilde gjerne" — stammede han.
„Have et Glas Champagnelimonade," sagde
Isjomfruen smilende.
„Nei tak, jeg har allerede drukket fem før
idag."
„Hvad ønsker De da?"
„Frøken, betragt mit Ansigt, læs i mine Øine
og forsøg paa at gjætte det."
„Jeg burde allerede længe siden have gjættet
det," sagde hun og tog et Glas. „De trænger til
et Glas Selters. De har vist været ude igaaraftes."
„De spotter mig kun. Nuvel, giv mig et Glas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
