Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 178 —
isaafald bedst, at I gifter jer strax og leier et
Værelse med Adgang til Kjøkken. Nei, min Ven,
lad os nu være en Smule fornuftige."
„Jeg kan ikke være fornuftig. Jeg er gal, gal
af Kjærlighed."
Han skjulte Hovedet i sine Hænder.
Fætteren tog ham i Skulderen.
„Albert."
„Lad mig være."
„Kom dog og gaa en Tur."
„Forlad mig. Lad mig være i Fred."
Karl slentrede henad Gaden.
„Stakkels Fyr," tænkte han, „hans Forelskelse
er nok alvorligere, end jeg havde troet. Jeg maa
ud til Tante Dora. Vi to er hans eneste Slægtninge
her, og det er vor Pligt at holde Familieraad."
Derpaa styrede han Kursen til Tante Doras
jomfruelige Bolig.
II.
Frøken Dora Ahnstedt boede paa
Frøkenklosteret og var, som hun selv sagde, en enslig Kvinde,
der ikke havde anden Glæde i denne Verden end
sin Hund, Boby, og ingen anden Sorg end sine to
Brodersønner, Karl og Albert.
Frøkenen sad i Sofaen med Boby paa Skjødet,
da Karl traadte ind.
Hunden løb ham gjøende imøde.
Efter at have hilset Boby med et Fodspark og
Tanten med et Nik, nedlod han sig i en Lænestol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
