Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 181 —
„Hvorledes skulde jeg kjende dig igjen? Da
jeg sidst saa dig, var du ni Aar gammel, og nu er
du nitten. Desuden har du jo aldrig sendt os
noget Portræt af dig."
„Nei, jeg har aldrig kunnet sidde stille
saalænge, medens jeg har fotograferet mig. I
Trondhjem tog jeg et Billede, men der har jeg to
Næser, og Gud ved hvormange Øine og Øren.
Portrættet var imidlertid noget enestaaende i sit Slags,
og jeg nød derfor den Ære at blive sat i Glas og
Ramme og ophængt i Atelieret „ligesindede til
Skræk og Advarsel."
„Vilter som da du var liden Pige."
„Aldeles, Tante. Men hvorledes lever
Smaa-gutterne?"
„Hvilke Smaagutter?"
„Albert og Karl."
„Aa, det er nogle stygge Gutter begge to."
„Nei, det er de da rigtignok ikke. Vi har jo
deres Portrætter, og de er saa søde begge to;
men Albert er vist den sødeste."
„Ja, det er nogle nette Fyre. De søger begge
efter bedste Evne at tage Livet af sin alderstegne
Tante, og Albert opnaar ogsaa rimeligvis en af de
første Dage at lægge mig i Graven."
„Saa slemme er de vel ikke."
„Du kan selv dømme," sagde Tante Dora, idet
hun fortalte om Alberts Kjærlighedshistorie og Karls
Drillerier.
„Saa Albert er forelsket," sagde Lolla. „Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
