Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 2 –
De havde jo ogsaa havt hende hos sig, siden
hnn var ti Aar gammel.
Da døde begge Forældrene i Tyfus. Betzy,
den unge Brud, var da som sagt ti Aar, og hendes
ældre Søster Anna sexten.
Anna sendtes til Tydskland i en Pension; Betzy
blev hos Tanterne, der opdrog og forkjælede hende
paa bedste Maade.
Nu var Betzy gift, og nu skulde hun reise fra
dem; derfor græd Tanterne som Fontæner paa en
Folkefest, og Betzy græd ogsaa.
Maaske tænkte hun paa, at hun skulde begynde
med Livets Alvor og paatage sig en Husmoders
strenge Pligter, maaske tænkte hun paa al den
Godhed og Kjærlighed, hun havde nydt hos sine
gamle Slægtninge, og maaske tænkte hun sletikke,
men græd fordi cle andre græd.
Hun var jo bare atten Aar.
I saadanne epokegjørende Øieblikke i Livet
gribes man altid af en forunderlig Beklemthed,
og Taarerne kommer uvilkaarlig, selv om man
er noksaa lykkelig.
Og ulykkelig var .Betzy ikke, derom vidnede
hendes kjærlige Blik og den freidige Fortrøstning,
hvormed hun støttede sig til sin Mands Arm,
medens de steg ned ad Trappen og satte sig i
Vognen.
Og saa kjørte de afsted
Endelig standsede de.
Brudgommen steg først ud og hjalp sin Hustru.
Oppe i Entréen stod en pyntelig Tjenestepige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
