Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var akkurat som i kendes Barndom, da
hun og nogle andre Smaapiger legede at
komme Fremmede og kogte Kavringgrød i Dukkegryder.
Nu skulde hun naturligvis gjøre Brug af sine
Husholdningskundskaber og stelle i sit Hus.
I den Anledning iførte hun sig et saakaldt
Kjøkkentoilette, hvis Hovedbestanddel var et
hvidt Smekforklæde med en hel Del Snorbroderi
og en Masse umotiverede Lommer.
Da hun imidlertid havde ødelagt flere Retter
Mad og et Par nye Uldkjoler, trak hun sig tilbage
fra Kjøkkenlivets Besværligheder og overgav
Regjeringen til Tjenestepigen, Trine, et Exemplar af
de moderne Kjøkkenurter, der hovedsagelig opelskes
i Hovedstaden.
Trine var fuldkommen i alt. Hun havde
været i Sylære og Strygelære, Husholdningslære,
og Gruderne maa vide, hvad de hed alle de Lærer,
hun havde gjennemgaaet.
Hun havde ogsaa Smag for Skønliteratur og
Musik; thi hun havde bestandig
Leiebibliotheks-romaner skjult under Kjøkkenbænken og foredrog
Bravourarier med G-uitarakkompagnement, medens
hun passede sine Gryder.
Med alle sine Fuldkommenheder var Trine
dog ikke lykkelig.
Hun led af kronisk Tandpine og
Kjærligheds-sorg, og der hvilede derfor altid et Anstrøg af
kreosotblandet Smerte over hendes sarte Skikkelse.
En Formiddag tidlig sad Sagføreren i
Dagligstuen og var i temmelig slet Humør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>