Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 11 –
»Ingenting«, slet ingenting«, sagde Betzy
fremdeles hulkende.
Idetsamme ringede det.
»Det er Tanterne«, sagde Betzy forskrækket.
»Kjære Anna, sig at jeg holder paa med mit
Toilette. Jeg maa vaske mine Øine med koldt Vand,
saa de ikke ser, at jeg har grædt.«
Hun løb hurtig ind i Soveværelset.
Det var ganske rigtig Tanterne, som kom
anstigende med Tante Dorthe i Spidsen.
Tante Dorthe var en høi, tør mager Skikkelse,
der gav Indtryk af at have tilbragt sit Liv med
at driüke Eddikke. Hun følte sig altid overbevist
om, at Alverden gik ud paa at fornærme hende
og følte sig derfor berettiget til igjen at fornærme
Alverden.
Tante Rikke havde Anlæg til Embonpoint,
lyse Hængekrøller og en vis Uro over hele sit
Væsen, hvilket kom af, at hun havde overordentlig
meget at bestille. Hun var nemlig velgjørende og
søgte efter bedste Evne at drage Omsorg for alle
ulykkelige i Hovedstaden og Omegnen, og i en
saa stor By er der mange ulykkelige, saa hun
havde nok at gjøre.
Tante Grethe, den yngste af Søstrene, var døv.
Hun var en blid, from liden Skabning, og dog,
hvem skulde tro det, hendes største Lyst var
gyselige Mord og frygtelige Ulykker — i Aviserne.
Hvis en eller anden Journalist fandt paa at udgive
et Blad kaldet »Dagens Ulykker«, »Mordiske
Tidende« eller noget lignende, vilde Tante Grethe
sikkert være den første til at abonnere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
