Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 33 –
»Det liar jeg for længe siden.«
»Ser De, min Mand — Hvad staar du og
venter efter?« sagde hun henvendt til Trine, som
endnu stod henne ved Døren.
»Jeg er saa mat, jeg kan neppe slæbe mig
afsted«, sagde Trine og seilede langsomt ud.
»Ser De, Doktor«, fortsatte Betzy, »min Mand
har i den senere Tid stadig været i slet Humør.
Som De ved, gjorde vi ved et rent Tilfælde
hinandens Bekjendtskab, og da han ægtede mig, var
han allerede en gammel Ungkarl. Nu begynder
jeg at frygte for, at han angrer sit Giftermaal
og længes tilbage til det frie Ungkarlsliv, og jeg
har troet, at — at« —
»At det var mig, som styrkede denne
Til-bøielighed hos ham. Var det ikke saa?«
»Jo, jeg tilstaar det. Men nu er jeg kommen
paa andre Tanker. Jeg er bange for, at jeg selv
er Skyld i hans slette Lune. Jeg har været
forlystelsessyg, egenkjærlig og forsømt mit Hus.
Men jeg vil søge at forbedre mig. Sig mig,
Doktor, De er altsaa ikke vred længere? De har
altsaa tilgivet mig?«
»For længe siden. Men til Straf for, at De
før viste mig paa Dør, skal De nu faa beholde
mig hele Aftenen. Færder kommer vist strax.«
»Jeg skal bede Trine tænde Lampen.«
»Det behøves ikke; det er jo lyst nok endnu.
Desuden kommer Maanen øieblikkelig frem.«
»Som De vil. Jeg skal imidlertid bringe mit
Uldgarn i Orden.«
Dilling : Hverdagsmennesker. *** 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
