Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 38 –
»Hu, Helvede er bælmørkt.
Fy, min Grem al, I skriger og er ræd?
Hvad tør man frygte ved at nogen ved det ?
Sig, hvo tør kalde vores Magt til Regnskab?
Hm, Hm! Hvem skulde tro, den gamle Mand
vel havde havt saa meget Blod i sig?
Ha, hører I! Hin Than af Fife, han havde
en Hustru. — Hvor er hun nu henne ? — Ha,
vil disse Hænder dog ei blive rene?«
»Vask dem med lidt Grønsæbe, De Frue, det
gjør jeg bestandig», sagde Trine, der netop kom
gjennem Værelset, medens den ulykkelige Lady
Macbeth gik og gned sine Hænder.
I Døren mødte hun Sagføreren, der tvær og
grætten kom ud fra Sovekammeret. Han var
nybarberet og holdt et Lommetørklæde op til Hagen.
»Her er Blod, Blod!« deklamerede Betzy.
»Ja, jeg ved det, jeg har skrabet Huden af
min Hage. Tante Rikke har skaaret Julekage med
min Barberkniv.«
»Tys, tys, ei mere derom, min Gemal!
Ti, ti, I gaar her og fordærver alting
med Eders Feberængstelser.«
»Ja, jeg synes nok, man kan blive febrilsk i
saadan Hurlumhei, som her er«, sagde Sagføreren,
idet han satte sig ved Vinduet og saa ud paa Gaden.
»Her lugter altid — altid end af Blod!
Al Østens Myrrha ei borttage kan
Ligstanken her af denne lille Haand.
O, o, o!«
Betzy gik med lukkede Øine paa Kothurnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
