Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 40 —
tig, Tante«, sagde Betzy og sendte sin Mand et
bebreidende Blik.
»Fy, Herman, jeg kjender dig virkelig ikke
igjen i den senere Tid. Du er bleven et ganske
andet Menneske.«
»Det bliver man altid, naar man bliver gift.«
»Ja, det maa jeg bekjende. Det kavcle
været bedre, at du kavde laclet mig drukne,
dengang du sprang ud fra Dampskibet for at redde
mig.«
»Se saa, skal vi nu kave den Historie?«
»Ja, den Dampskibstur glemmer jeg aldrig.
Det var jo efter det kolde Bad i Bølgerne, at vi
blev for« —
»— kjølet, ja.«
»Nei, vi blev forlovet, blev vi«, kulkede Betzy.
»Herregud, det er da intet at græde for.«
»Jo, jeg maa græde, naar jeg tænker paa, at
dengang vovede du Livet for at frelse mig, og nu
tager du tilsidst Livet af mig med din Kulde.
Du elsker mig ikke mere.«
»Hør, min kjære, jeg synes, du kunde kave
nok med de Scener, du skal opføre senere i
Aften, saa du ikke bekøvede at give nogen
Extra-forestilling, før Gjæsterne kommer. Men vil du
endelig gjøre det, saa faar du nøie dig med Tante
Gretke som Publikum. Jeg trækker mig tilbage.«
Han gik og lod Betzy blive alene med Tanten.
Hun begravede Hovedet mellem Sofapuderne
og græd heftig.
Harding kom opover Gaden. Han forsøgte at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
