Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 65 —
Badested, og desuden var hun—man kan gjærne
sige af Naturen — Yaagekone.
Tidlig og sent var hunpaafærde, og lige let
paa Foden var hun, enten hun svævede omkring
i Balsalen balanserende et Bret Vinglasser, eller
hun listede sig paa Tæerne i Sygeværelset med
en Skaal Bygsuppe i Haanden.
Man kunde egentlig aldrig forstaa, naar hun
undte sig lidt Ro.
Men hvorfor strævede hun saaledes sent og
tidligt?
Hun havde en Søn, og hvad gjør en Moder
ikke for sin Søn?
Gunhild kavde ogsaa kavt sin Livsroman.
Hun kavde ogsaa elsket, elsket varmt og
inderligt, saameget varmere maaske fordi kun
begyndte saa sent at elske.
Hun var meget over ele tredive, nærmere
fyrgetyve Aar.
Det var ingen Romanhelt, der havde været
Gjenstanden for hendes Ømhed.
Det var en skikkelig, solbrændt Sømand, der
efter to Aars lykkeligt Ægteskab drog ud paa
Langreis.
Og lang blev Reisen desværre; thi han kom
aldrig tilbage.
Fattig og nedbøiet sad Enken igjen; men hun
lod sig dog ikke overvælde af Ulykke».
Hun kavde endnu noget at leve for.
Hun havde en Søn, paa hvem hun kastede
hele sit varme Hjærtes Kjærlighed.
Dilling : Hverdagsmennesker. *** 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
