Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 100 —
der ofte sidder fast paa Kjærlighedens Limpinde,
uden at vi selv ved af det, før det er for sent,
og da har vi intet andet at gjøre end at hænge
med Hovedet og dø ligesom den lille Sisik.«
»Men Sisikken dør ikke, naar den kommer
paa Limpinden. Fuglefængeren tager den og
sætter den i Bur.«
»Listige Fuglefænger, hvorfor fanger De da
ikke en saadan liden Sangfugl og sætter den i
Bur? Den vilde ved sin Kvidren gjøre det
muntrere i Deres triste Ungkarlsbolig.«
»Jeg tør ikke for Jomfru Pedersen. Hun
kolder Kat.«
Hr. Bangaard sukkede og taug.
Frøkenen sad ogsaa taus og skrev Digte i
Sandet meel sit Parasolskaft.
Solen sank, Barnepigerne drog kjemover, og
Sommeraftenen kastede sit lette Slør over Parken.
»Det er allerede sent, jeg maa gaa kjem.«
Hun reiste sig. Hendes klare Kjole klæbede
fast til Bænken.
»Jeg mener, at den skjælmske Kjærligkedsgud
kar smurt Lim paa Bænken«, sagde hun og gjorde
sig smilende løs.
Fuldmægtigen gned Fingeren mod Træværket.
»Det lugter som Arakpunseh«, sagde han og
reiste sig ligeledes.
»Hvor bor Frøkenen?«
»Paa Hægdehaugen.«
»Saa skal jeg følge Dem til Portnerstuen. De
er vel ikke bange for at gaa alene Resten af Yeien?<
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
