Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 107 —
dersom han havde faldt paa at knuse Onkelens
Vinduesruder med sin Sabel, vilde hun
rimeligvis moret sig kostelig over hans vittige Indfald.
Ja, hun fandt sig endog i, at han mishandlede
hendes Kat, der ellers af alle Gaardens Beboere
betragtedes med ligesaa stor Ærefrygt som de
hellige Dyr hos de gode gamle Ægyptere.
»Hvad er paafærde?« gjentog Nils Bangaard.
»Er Onkel urimelig imod Dem, Jomfru?«
»Det er han jo bestandig.«
Onkelen fortalte i Korthed Sagens
Sammenhæng.
»Jeg er fuldkommen enig med Jomfruen.«
»Der kan De høre, Hr. Fuldmægtig!«
»Du kan ikke forlange, at Jomfruen skal
være Sygepleierske. Hun har saamæn nok at
bestille alligevel.«
»Ja, det ved Grud, jeg har.«
»Nei, Onkel, urimelig skal Du ikke være.«
»Det er han jo bestandig, Hr. Løitnant.«
Fuldmægtigen saa ud som en Skolegut,
der har faaet (i for Opførsel.
»Nei, Jomfru, gaa De ind paa mit Værelse
og læg Dem. Jeg gaar ikke i Seng alligevel.
Imidlertid skal vi to faa bragt den unge Pige
herop, og siden springer jeg op til Fru Brix og
beder hende hjælpe os lidt. Det er en saadan
venlig, pen Kone.«
Fru Brix og Jomfruen var bleven
Dødsfiender i Anledning af Maskinrullen,
De vexlede giftige Øiekast og kremtede : Hrm!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
