Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 111 —
»Det ved jeg ikke selv«, udbrød kun
grædende. »Jeg kar intetsteds at gaa. Jeg er saa
forladt og saa ulykkelig. Hele Gaarsdagen
forekommer mig som en slem Drøm.«
»Lad os nu for det første ikke tænke paa
Gaarsdagen, men keller tænke paa at faa os lidt
Middagsmad. Men det er jo sandt, Jomfruen —«
»Vær rolig, Onkel«, sagde Nils, »jeg kar ladet
Portnerkonen hente Mad paa et af Hotellerne, og
kun og jeg i Forening har dækket Bordet. Er det
ikke festligt?« sagde kan og aabnede Døren til
Spisestuen. »Blomster og en Flaske Yin.
Tillader De, at jeg fører Dem tilbords, Frøken?
Men det er sandt, jeg er jo ikke præsenteret.
Løitnant Bangaard til Tjeneste. En uværdig
Brodersøn af den værdige Fuldmægtig Bangaard,
som staar ved Deres Side.«
»Mit Navn er Laura Vester.«
»De er dog vel aldrig en Datter af min
gamle Departementskammerat, Kopist Vester?«
spurgte Fuldmægtigen.
»De kar kjendt min Fader?« sagde hun, idet
Taarerne atter brød frem.
»Se saa«, sagde Bangaard trøstende, »lad os
nu komme tilbords og være muntre. Efter Bordet
skal vi tale om alvorlige Ting.«
Middagen gik under ret livlig Passiar.
Laura var endnu et Barn og som alle Børn
let at trøste.
Et Par smaa Indfald af Løltnanten fik kende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
