Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 127 —
Efter denne Yitz gik Jomfru Pedersen ind og
traf, som sagt, de to Damer i sit forrige Værelse.
Hun betragtede dem. en Stund med et haanligt
Smil.
Laura brød først Tausheden.
»Nu kan De komme tilbage i Deres gamle
Post, Jomfru Pedersen. Nu skal vi ikke genere
Dem længer.«
»Naa, saa De er Jomfruen, Jomfru?« sagde
Frøkenen.
»Ja, jeg er Jomfruen, Jomfru«, svarede
Jomfruen.
»Nu kan vi trygt forlade Fuldmægtigen; thi
nu ved vi, at han er i gode Hænder.«
»Ja, De skal sletikke genere Dem. De kan
godt, reise, naar De ønsker«.
»Vil De maaske være saa god at give
Fuldmægtigen det Brev, som ligger paa Skrivebordet?«
»Det skal jeg.«
Damerne overleverede Jomfruen Nøglerne
og gik.
»Vogt Dem endelig, saa De ikke paany falder
i Vandet«, raabte Jomfruen efter dem i Trappen.
Derpaa gik hun ud i Kjøkkenet, hvor hun
fandt Tjenestepigen temmelig trøstet.
Musketeren var nemlig kos hende.
Jomfruen aabnede Døren.
»Mar sch ud med Dem«, sagde hun. »Jeg
vil ikke vide af saadanne Kjøkkenskrivere.«
»Det er mit Sødskendebarn fra Landet. Det
er den eneste Trøst, jeg har i denne fæle Byen.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
