Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 149 —
medens Madamen vimsede geskjæftig frem og
tilbage.
Emilie sad i en Gyngestol med Benene
overkors og viste Antydninger til sine Pib eskj ørter.
Hendes lyserøde Haarbaand og Brystsløife
passede godt til kendes fine Hud, og clen mørke
Kjole sluttede sig smukt omkring kendes slanke
Figur.
Hilda sad kenne ved Yinduet. Hendes kloge,
lille Ansigt var blegere end sædvanlig, og
kver-gang det gik i Trappen, skjælvede kun let.
Endelig traadte kan ind.
Han, Helten i Hilda Nærø s Drømme, kendes
Tankes Tanke i de sidste to Dage.
Hun kavde ikke talt med kam siden den første
Aften, men blot liilst paa kam et Par Gange.
Han tog sig unægtelig godt ud i dette Øieblik.
Hans lette, frie Fremtræden antydede
Verdensmanden, kans smukke Haar var omkyggelig
ordnet, det mørke krusede Skjæg faldt ned over
kans kvide Linned, og kan bar sine luvslidte, men
velbørstede sorte Klæder med en vis Elegance.
Emilie præsenterede:
»Student Boldt, Frøken Nærø.«
»Forresten tror jeg, De allerede kjender
kinan-den«, tilføiede kun.
»Ja, jeg kavde den Fornøielse at kilse paa
Jomfruen samme Dag, jeg kom.«
Han rystede kendes Haand og satte sig
derpaa lien til Emilie og begyndte at passiare.
Middagen var meget livlig, ialfald var Emilie det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
