Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 189 —
Hans Arm dirrede fremdeles, og Hjærtet
hamrede indenfra løs paa det brede Bryst, som om
det vilde sprænge Kassen.
Men heldigvis var Kassen solid, saa den
holdt.
En Slutningsakkord, og saa for kun op fra
Stolen og kavde i Farten nær revet overende den
barske, graakaarede Tjener, der fremdeles stod
med Brettet i Haanden.
»Sæt Kaffeen her paa Bordet«, sagde hun
overgivent, »saa skal jeg servere. Ikke sandt, Fru
Tkurmer, De tillader? Det gjorde vi bestandig,
vi unge Damer i Frankrig.«
De rosenrøde Plisséer med de brune Atlaskes
Sløifer feiede kenover Gulvet og banede sig
tappert Vei mellem de stivryggede Stole.
»Hvormange Stykker Sukker? Tre? Og
meget Fløde, ikke sandt? Værsaagod.«
De kvide Fingre syslede med de gamle
Sølvkander, der syntes at skinne dobbelt blanke i
Glandsen af det straalende Ansigt, og oppe fra
Væggene saa Medlemmerne af Familien Tkurmer
fra sine forgyldte Hammer forundrede ned paa
det lille, rosenrøde Væsen, der fyldte Stuen med
ungdomsfrisk Latter og berusende fransk
Parfume.
Da Fru Tkurmer s Vogn kjørte frem for at
bringe Bertha kjem, vidste ingen, kvor Dagen var
bleven af.
»Hun er nydelig, Mor, ikke sandt?« sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
