Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Tivoliroman.
67
«Ja, kjære Camilla, jeg er Leopold Wimmelmann. Jeg
saa dig, da du kom med Dampskibet, blev rasende
forelsket i dig og besluttede som ukjendt at vinde dit Hjærte.»
«Og Fader —»
«Ja,» sagde Papa, «din gamle Fader er ikke saa tosset,
som du tror. Jeg har vist, at jeg kan låve en lille Roman
ligesaa godt som de andre store Skribenter, og spille
Komedie kan jeg ogsaa, ikke sandt, hi, hi. Jeg tror, jeg vil
debutere paa Fredriksbergs Morskabstheater som den
grusomme Fader.»
Jeg fandt det passende at blive vred, og jeg forsøgte
det ogsaa; men det gik ikke. Leopold slæbte mig ned i
Haven i et Jasminlysthus, og hver Gang, jeg spidsede
Læberne og forsøgte at surmule, misforstod han mig og
troede, jeg vilde kysse ham, og saa kunde jeg tilsidst ikke
lade være at le.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
