Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Mag Filip Melanchthon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filip Melanchthon. 123
at den fremmede gik bort opbygget «Børnenes elskelige
Væsen rørte ham altid meget. Da engangtidligt en
Morgen hans lille Datter Anna traf ham grædende
og tørrede hans Taarer paa hans Kinder med sine
Skjorteærmer, da gik det ham meget til Hjærte, og
det syntes ham noget betydningsfuldt Da ligeledes
en anden Gang en af hans Døtre havde været længe
borte fra Hjemmet, og han spurgte hende, hvad hun
vilde svaressin Moder, som vilde bebreide hende for
den lange Borteværen, gav Barnet i sin Enfoldighed
det Svar: Hun vilde aldeles ikke svare. Paa
dette Svar tænkte Melanchthon meget ofte og mente,
at han vilde ogsaa gjøre ligedan som Barnet, naar
hans Fiender spottede ham. Engang var han, Luther
og nogle andre Theologer samlede i Torgau for at
raadslaa med hverandre om den Fare, som truede Kir-
ken. Da de nu allerede længe havde samtalt med
hinanden uden at komme til ønskelig Enighed, blev
Melanchthon, der var hjærtelig bedrøvet, kaldt ud.
Da han gik ind igjen i Forsamlingen, kom han til-
fældigvis til at gaa gjennem et-Værelse, hvor der sad
tre Præsters Hustruer samlede, hvilke under sine hus-
lige Sysler foresagde sine smaa Børn Bønner til Gud
om Opholdelse af den rene Lære. Jnderlig bevæget
hørte Melanchthon paa disse umyndiges Bøn. Da
mindedes han hine Ord af den 8de Salme: »Af spæde
og diendes Mund beredte du dig en Magt
for dine Modstanderes Skyld.« Da han nu
kom ind i Forsamlingen igjen med glædestraalende
Ansigt, spurgte Lutherefter Grunden til denne hurtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
