- Project Runeberg -  Den lutherske Kirkes Reformatorer og nogle af deres Medarbeidere /
170

(1880) [MARC] Author: Johannes Belsheim
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Fredrik Myconius - 4. Om Myconii Sygdom og hans salige Afsked fra Verden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170 « Fredrik Myconius·

lig ·i mig? Vi efter Herren, thi jeg skal endnu takke
ham for, at han er mit Ansigts Hjælp og min Gud«.
Fyrsten, som for at finde nogen Hvile, ofte skiftede
Opholdssted, bragte mig til et Rum, som paa alle
Sider, ogsaa Gulv og Tag, var gjort af Sten, og
midt deri var, syntes det mig, Kristi tomme Grav,
hvorfra han var udgangen. Her var det ganske be-
hageligt, kun intet Sæde eller Bænk; men man maatte
staa eller gaa omkring Jndgangen var fri fra alle
Sider, og der var ingen Dør eller Skranke J denne
Helligdom saa jeg et meget skjønt et Aars gammelt
Lam, med snehvid Uld og to krumme, spidse Horn.
Jeg ventede paa Fyrsten og hans Følge, for«at vi
kunde holde os oppe med det guddommelige Ords
Trøst Men da han nølede med at komme, saa jeg
en stor, hwslig Hund komme med lange Horn som
paa en gammel Buk. Dens Farve var imellem det
askegraa og gule, Øinene funklede af Vrede, af dens
Mund dryppede Skum; dog hørte jeg den ikke gjø. ·
Den kom ligetil det aabne Kapel, hvor jeg stod hos
Lammet. Jeg var meget forfærdet og frygtede saavel
for mig selv som for Lammetz thi jeg havde ingen
Vaaben til at jage den bort med. For dog at holde
den noget tilbage, saa den ikke skulde sønderrive Lam-
met og ikke bide mig, greb jeg et Stykke Træ, som
netop laa der, —og ventede nu paa, hvad der vilde
ske. Men saasnart Lammet saa Hunden, forfærdedes
det aldeles ikke, men blev mere kjækt, og jeg saa dets
Øine lyse som glødende Malm. Det lagde an og
stangede Hunden i Siden, faa at den haart trufer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:11:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dlkr/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free