Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Dr. Kaspar Creuziger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kaspar Creuziger. 253
at vi kunne gribe Troen. Saaledes er vor Anger og
vore Gjerninger nødvendige til Retfærdig-
gjørelsen« — saa faldt dog Skylden for denne
Sætning tilbage paa Melanchthon, som bavde opstillet
den. Men begge Mænd havde ogsaa de samme Feil
og Skrøbeligheder hos sig, idet de nemlig undertiden
lode sin naturlige Lyst til Fred og Endrægtighed faa
for lange Tøiler, og idet begge vare af Naturen vir-
relige, ømfindtlige og mistroiske Af denne Kilde flød
da vel ogsaa den Misstemning mod Luther, som de
af og til ikke utydeligt gave tilkjende i Breve til gode
Venner. Dog have disse menneskelige Skrøbeligheder,
som ogsaa klæbe selv ved de største Helgener heri
Livet og maa bringe dem til Ydmyghed, aldrig formaaet
at sønderrive det Baand, som forenede dem alle med
Luther. ."
Men Creuziger har ikke alene i Wittenberg som
Professor paa sin Lærestol og som Præst arbeidet for
Reformationens Udbredelse; men ogsaa udenfor Witten-
berg har han ydet en hjælpsom Haand til Begrundelse
og Fremme af den nye Lære Om hansVirksomhed
i Magdeburg allerede før hans Ansættelse som Pro-
fessor i Wittenberg have vi allerede hørt ovenfor. Da
iAaret 1534 de fyrstelige Brødre i Anhalt vilde
indføre Reformationen i sine Lande, var Creuziger
forsamlet med Luther og Bugenhageni Dessau for
- at raadslaa om dette Anliggende- En besynderlig stor
Glæde oplevede han, da Reformationen ogsaa blev
indført ihans Fødeby Leipzig i Aaret 1539. J
dette Aar døde nemlig den fanatiske pavelige Tilhæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
