Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Lazarus Spengeler - 12. Spengelers Livsaften og Bortgang fra denne Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lazarus Spengeler« 313
sin kjære Ven, Veit Dietrich, Præst ved Sebaldus-
kirken, for hvem han altid aabenbarede sit Hjærte:
,,Jeg har været i Herrens Tugtes Skole og har der
lært, hvor sød, hvor god, hvor fuld af Barmhjærtig-
hed- Herren er mod alle, som trofast paakalde ham,
og hvilken høi Trøst, Fryd og Vederkvægelse det og-
saa er, naar Gud opholder en kristen isit Ord til
i hans sidste Stund. Faderen, al Trøsten-B og
Barmhjærtighedens Gud, være Ære og Pris i Evig-
hed! Hvorledes Gud, nu vil gjøre det med mig, saa
ske det som han vil! mig bør det som et Lerkar at
være underkastet min trofaste Gud. Vil han, at jeg
endnu længer skal gavne og tjene andre Folk, saa er
jeg beredt; men vil han, at denne gamle Krukke skal
gaa istykker, saa fke hans Velbehag! Jeg beder Eder
aldeles broderligt at anbefale mig i min Herres tro-
faste Patrons, Doktor Martins (L-uthers,s, Forbau, og
at J selv beder til Gud for mig. Thi hvilken Kraft
og Virkning de helliges Samfund har, det har jeg
følt vel i denne min dødelige Sygdom. Ville J og-
saa tilsige Filiv Melanchthon og Provst Jonas min
villige Tjeneste og trolig anbefale mig til dem . . .
Dermed befaler jeg os alle til hans Beskjærmelse,
som har sagt: Frygt ikkel Alle eders Hovedhaar ere
talte.« Da endelig den sidste Sygdom kom over ham,
og han følte Døden nærme sig, fandt han stor Trøst
idet Ord: »Herren vil fri mig fra alt ondt-
og frelse mig i sit himmelske Rige« (2 Tim.
4, 18). Han hensov efter mange udstandne Lidelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
