Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - I. Lærerern Karl Ivânitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Læreren Karl Ivånitsch. 9
men gjemte blot Hovedet dybere i Puderne, medens
jeg af alle Kræfter boltrede med Benene og gjorde
de største Anstrengelser for ikke at komme til
at le.
Hvor han er god, og hvor han holder af
os, og jeg kunde tænke saa slet om ham!
Jeg ærgrede mig saa vel over mig selv, som
over Karl Ivånitsch, og mine Nerver vare saa an-
grebne, at jeg gjerne kunde have lét og grædt
paa én Gang.
Ach lassen Sie, Karl Ivånitsch! raabte jeg
med laarer i Øjnene, idet jeg stak Hovedet frem
af Puderne.
Karl Ivånitsch slap forundret mine Fodsaaler
og gav sig bekymret til at udspørge mig om, hvad
der var i Vejen med mig? Om jeg maaske havde
havt en ubehagelig Drøm? . . . Hans gode, tyske
Ansigt, den Deltagelse, hvormed han bestræbte
sig tor at gjætte Grunden til mine Taarer, fik dem
til at flyde endnu rigeligere: jeg skammede mig,
og’ jeg kunde ikke forstaa, hvorledes jeg et Øjeblik
i Forvejen havde kunnet lade være at holde af
Karl Ivånitsch og kunde finde hans Slobrok,
Kalot og Kvast ækle; nu, derimod, fandt jeg det
altsammen saa overordenligt kjært, og om det saa
var Kvasten, saa forekom den mig som et klart
Bevis for hans Godhed. Jeg sagde ham, at jeg
græd, tordi jeg havde havt en uhyggelig Drøm;
at det var forekommet mig, som om Moder var død,
og man bar hende til Graven. Det var altsammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
