Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - III. Papa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Papa. 27
mig ved Tanken om, at vi nu virkelig var blevne
store.
„Dersom vi rejser idag. faar vi ganske vist
ingen Time; det var dejligt!" tænkte jeg. — „Det
gjør mig dog- alligevel ondt for Karl Ivånitsch.
Han faar rimeligvis sin Afsked, da man ellers
ikke vilde have gjort Konvoluten i Stand til
ham . . . Saa maatte vi heller evig og altid
blive ved Bogen og ikke rejse, ikke skilles
fra Moder og ikke volde den stakkels Karl
Ivånitsch Sorg. Han er ulykkelig nok endda!"
Disse og lignende Tanker løb mig rundt i
Hovedet, medens jeg sad og stirrede ufravendt paa
de sorte Sløjfer paa mine Sko.
Efter endnu at have vexlet nogle Ord med
Karl Ivånitsch om at Barometret var faldet, og
befalet Jakob ikke at fodre Hundene for til Afsked
at kunne tage iid om Eftermiddagen og prøve de
unge Støvere, sendte papa os imod min Forvent-
ning op at læse, idet han dog trøstede os med
Løftet om at tage os med paa Jagten.
Paa Vejen op til Skolestuen løb jeg et Øjeblik
ud paa Terrassen. Her laa Faders Yndlingshund,
Milka, en dejlig Mynde, med halvtillukkede Øjne
og badede sig i Solen.
— Milotschka, sagde jeg, idet jeg kjærtegnede
den og kyssede den paa Snuden:— vi rejser idag;
farvel! vi ses aldrig mere.
Følelsen løb af med mig, og jeg brast i Graad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
