Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - IV. I Timen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Timen. 29
trillede mine Taarer ned paa Papiret, som helt
overplettedes.
Karl Ivånitsch blev vred og satte mig i Skamme-
krogen, idet han paastod, at det var Stædighed,
en Dukkekomedie (et af hans Yndlingsudtryk),
truede med Linealen og forlangte, at jeg skulde
bede om Forladelse, medens jeg for Graad ikke
var i Stand til at sige et Ord; efterat han tilsidst
nok havde indset sin Uret, gik han ind til Nikolai
og slog Døren i efter sig.
I Skolestuen kunde man høre Samtalen inde
fra Oppasserens Værelse.
Har Du hørt, Nikolai., at Børnene skal til
Moskov? sagde Karl Ivånitsch, idet han traadte ind
i Værelset.
— jeg hører det, svarede Nikolai, som for-
modentlig har villet rejse sig op, da Karl Ivånitsch
sagde: „Bliv kun siddende, Nikolai," hvorpaa han
lukkede Døren. Jeg forlod Krogen og stillede mig
ved Døren for at lytte.
— Om man gjør Folk aldrig saa meget godt,
og er dem aldrig saa hengiven, saa ser man dog,
Nikolai, at man ikke skal gjøre Regning paa Tak-
nemmelighed ! sagde Karl Ivånitsch med Salvelse.
Nikolai, som sad ved Vinduet og syede paa en
Støvle, nikkede bekræftende med" Hovedet.
— Jeg har nu været tolv Åar i dette Hus o?
t O
kan sige tor Gud, Nikolai, vedblev Karl Ivånitsch,
medens han løftede Øjnene og Snustobaksdaasen
mod Loftet: — at jeg har holdt af dem og givet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
