Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - IV. I Timen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Timen. 31
Nikolai løftede Hovedet og saae paa Karl Ivå-
nitsch med et Udtryk, som om han ønskede at
overbevise sig om han ogsaa virkelig vilde være i
Stand til at finde Brødet, — men sagde ikke noget.
Karl Ivånitsch havde meget at fortælle om,
hvorledes man ganske anderledes havde forstaaet
at skatte hans Fortjenester hos en vis General,
som han tidligere havde været i Huset hos (hvad
der pinte mig meget at høre), talte om Sachsen, om
sine Forældre, om sin Ven, Skræddermester Schon-
heit csv. osv.
Jeg tog levende Del i hans Smerte og det
gjorde mig ondt, at Fader og Karl Ivånitsch, som
jeg næsten holdt lige meget af, ikke forstode hin-
anden; jeg gik paany hen i Krogen, hvor jeg satte
mig paa Hug og overvejede, hvorledes man skulde
bære sig ad for igjen at bringe Enighed tilveje
imellem dem.
Saa snart Karl Ivånitsch var vendt tilbage,
betalede han mig at staa op og gjøre mig færdig
til at skrive efter Diktat. Da alt var lagt tilrette,
nedlod han sig majestætisk i sin Lænestol og med
en Stemme, der syntes at komme fra en Afgrund,
begyndte han at diktere følgende: „Von allen Lei-
den—schaf—ten die grau—sam—ste ist" . . . Haben
Sie geschrieben? Her standsede han, tog sig lang-
somt en Pris og, idet han aabenbart svingede af
tra Texten, fortsatte han med nyKratt: „die grau-
samste ist dieUn—dank—bar keit...Ein grosses U."
Jeg ventede at der skulde komme mere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
