Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - V. Den Gale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Gale. 39
— Jeg synes ellers, jeg har havt Lejlighed nok
til at lære denne Menneskeart at kjende: her kom-
mer saa mange af dem til Dig; den ene ligner den
anden paa et Haar. Det er stadigt den gamle
Historie . . .
M a m a n v a r øjensynlig a f e n g a n s k e a n d e n
Mening i denne Sag, men havde blot ikke Lyst tii
at disputere.
Aa, vær saa god at række mig en Postei,
sagde hun. — Hvad synes Du, er de gode idag?
Nej, det ærgrer mig, vedblev papa, idet
han tog en Postej i Haanden, men holdt den paa
en saadan Afstand, at maman ikke kunde naae
den4 — nej, det ærgrer mig, naar jeg ser, at for-
nuftige og dannede Mennesker lade sig føre bag
Lyset.
I det samme stødte han med Gaflen i Bordet.
Jeg bad Dig om at række mig en Postej,
gjentog maman, idet hun rakte Haanden frem.
— Og det er aldeles rigtigt, vedblev papa,
idet han trak Haanden tilbag’e; — at man arre-
sterer den Slags Folk. Den eneste Nytte, de gjør,
er, at bringe visse Folks Nerver endnu mere i
Uorden, end de i Forvejen er, tilføjede han med et
Smil, idet han bemærkede, hvor lidt, denne Kon-
versation behagede Moder, og rakte hende Postejen.
— Jeg vil sige Dig én Ting: man har ondt
ved at tro, at et Menneske, som til Trods for sine
sexti Aar gaar barfodet Vinter og Sommer, som
Dag og Nat under sin Klædning bærer en Jern-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
