Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - VII. Jagten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jagten. 51
Efterhaanden bleve de forskjellige Lyde stærkere
og mere udholdende, indtil de tilsidst smeltede
sammen i ét skingrende Glam.
Ved at høre dette, blev jeg som bedøvet; med
et meningsløst Smil fæstede jeg Blikket paa Kanten
al Skoven; Sveden løb i Strømme ned over mit
Ansigt, men skjøndt den kildrede mig under Hagen,
aftørrede jeg den dog ikke; det forekom mig, som
der ikke kunde tænkes et mere afgjørende Øjeblik.
Denne Spænding var altfor unaturlig til at kunne
vare længe. Snart lød Hundeglammet langs med
selve Kanten af Skoven, snart fjernede det sig
gradevis fra mig; men der var ingen Hare. Jeg
begyndte at se mig omkring. Det var gaaet Schirån
ligeledes: i Begyndelsen var den ustyrlig og hal-
sede, men senere lagde den sig ned ved Siden af
niig med Snuden paa mit Skjød og slog sig til Ro.
Mellem de fritliggende Rødder af Egen, hvor-
under jeg sad, rundt om paa den tørre, graa Jord,
mellem vissent Løv, Agern, hentørrede, mosbegroede
Grene, i det gulgrønne Mos og mellem tynde,
grønne Græsstraa, som enkeltvis stak frem, vrim-
lede det af Myrer. En efter anden ilede de afsted
langs ad de selvbanede Veje, nogle med, andre
uden Byrder. Jeg tog en vissen Gren i Haanden
og spæirede Vejen for dem. Da skulde man blot
ha\e sét, hvorledes nogle med Dødsforagt kravlede
nedenunder, andre ovenover Grenen, medens atter
andre og navnlig de med Byrderne rent gik fra
det og slet ikke vidste, hvad de skulde gjøre: de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
