Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - VIII. Lege
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Barndom og Drengeaar.
Eftergivenhed, tværtimod: hans dovne og tvære
Udseende berøvede Legen enhver Fortryllelse. Da
vi satte os ned paa Jorden, legende, at vi sejlede
ud paa Fiskefangst, og begyndte at ro af alle
Kræfter, rørte Volodja sig ikke ud af Stedet, men
vedblev at sidde i en Stilling, der ikke havde det
allermindste tilfælles med en Fiskers. Jeg sagde
ham det; men han svarede, at hvad enten vi slog
mere eller mindre ud med Armene, saa hverken
vandt eller tabte vi ved det og kom lige langt
for det. Jeg maatte uvilkaarligt give ham Ret.
Da jeg legede, at jeg gik paa Jagt og gik ind i
Skoven med en Stok over Skulderen, lagde Volodja
sig ned paa Ryggen med Armene under Hovedet
og sagde til mig, at han ogsaa legede, at han
gik. Den Slags Ytringer og Optræden kunde ikke
andet end gjøre os kjede af Legen og vare i høj
Grad ubehagelige, saa meget mere som det var
umulig andet end stiltiende at indrømme, at Volodja
handlede fornuftigt.
Jeg veed selv, at man ikke blot ikke kan
skyde en Fugl med en Stok, men at man over-
hovedet slet ikke kan skyde med den. Det er en
Leg. Naar man vil ræsonere paa den Maade, saa
kan man heller ikke kjøre paa Stole; men jeg troer
dog nok, at Volodja selv husker, hvorledes vi i de
lange Yinteraftener lagde Tørklæder over Lænestolene,
som forestillede en Karet, hvorledes én satte sig
op som Kusk, en anden som Tjener, Pige-
børnene sade i Midten, tre Stole forestillede en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
