Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XII. Grïscha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ A Barndora og Drengeaar.
Sløvhed, tværtimod: det var roligt, tankefuldt, end-
ogsaa ædelt. Hans Bevægelser vare langsomme og
overlagte.
Efter at han havde klædt sig af til det blotte
Linned, satte han sig langsomt ned paa Sengen,
slog Korsets Tegn over den til alle Sider og lagde
Jernkjæden til Rette under Skjorten; af hans for-
trukne Miner kunde man se, at det voldte ham
Besvær. Efter at han havde siddet noget og om-
hyggeligt efterset sit Linned, der var iturevet paa
flere Steder, rejste han sig op, holdt Lyset i Højde
med Glasskabet, hvori der stod nogle Helgenbilleder,
korsede sig og vendte Lyset med Tanden nedad,
hvorpaa det gik ud med et Smæld.
Fuldmaanen skinnede ind ad Vinduerne, som
vendte ud imod Skoven. Den Afsindiges lange,
hvide Figur var halvt oplyst af Maanens blege
Straaler, halvt i Skyggen, som fra Vindusrammerne
faldt ned over Gulvet og Væggene og naaede helt
op til Loftet. Uden for gik Vægteren og bankede
paa sin Kobbqrplade.
Med de umaadelige store Hænder over Kors
paa Brystet, med sænket Hoved og et kort, tungt
Aandedræt, stod Grischa en Stund tavs foran Hel-
genbillederne, hvorefter han med Besvær sank i
Knæ og begyndte at bede.
Først fremsagde han de sædvanlige Bønner, idet
han kun lagde særligt Eftertyk paa enkelte Ord;
derpaa gjentog han dem, men lydeligere og med
større Inderlighed. Saa begyndte han at bede med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
