Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XIV. Afsked
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Afsked. 85
voxede ved Hovedtrappen. Af Hundene laa nogle
og gispede i Solen, medens andre gik i Skyggen
under Vognene og slikkede Talgen af Axlerne. Der
stod som en Støvtaage i Luften, Horizonten havde
en lillagraa Farve, men der var ikke en eneste
Uvejrssky at se paa Himlen. En stærk Vestenvind
rejste hele Støvskyer langs med Vejene og Mar-
kerne, bøjede de høje Toppe af Havens Linde- og
Birketræer og bar de nedfaldne gule Blade langt
bort med sig. Jeg sad ved Vinduet og ventede
med Utaalmodighed paa, at Forberedelsen snart
skulde faa Ende.
Dengang vi alle vare samlede om det -runde
Bord i Dagligstuen for inden vi skiltes ad endnu
en Gang at tilbringe et Par Minutter sammen,
anede jeg ikke, hvilket sørgeligt Øjeblik, der fore-
stod os. De mest intetsigende Tanker løb mig
om i Hovedet. Jeg gjorde mig Spørgsmaal, som:
hvem af Kuskene, der mon skulde kjøre Postvognen
og hvem Kaleschen? Hvem af os der skulde sidde
hos Papa, og hvem hos Karl Ivånitsch ? og hvorfor
man absolut vilde pakke mig ind i en lang vatteret
Overfrakke og give mig et uldent * Tørklæde om
Halsen ?
„Anser man mig maaske for et Pigebarn? Det
har ingen Fare: jeg fryser ikke ihjel! Bare dog alt
dette snart maatte faa en Ende, at man kunde
sætte sig op i Vognen og komme afsted!"
— Hvem befaler De, at jeg skal give Listen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
