Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XV. Barndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XV.
Barndom.
Lykkelige, lykkelige Barndomstid, som engang
svunden, aldrig mere lader sig kalde tilbage! Hvor-
ledes skulde man ikke elske og frede om dine
Minder, der forynge og lutre ens Sjæl, og er Kilden
til de ædleste# Nydelser ?
Undertiden, naar man havde løbet, sig rigtig
godt træt, kunde man om Aftenen sidde ved The-
bordet i sin høje Lænestol og, skjøndt det allerede
er sent og Søvnen tynger paa Øjnene, rører man
sig dog ikke af Stedet, men sidder og hører efter.
O g h v o r l e d e s s k u l d e m a n ikke h ø r e e f t e r ? M a n i a n
sidder og taler med nogen, og hendes Stemme har
en saa velsignet blød Klang. Alene denne Klang
i Stemmen gaar mig saa ubeskriveligt til Hjertet!
Med døsige, omtaagede Øjne stirrer jeg ufravendt
paa hendes Ansigt, og paa engang bliver hun saa
lille, saa lille — hendes Ansigt er ikke større end
et Knappenaalshoved; men jeg ser det alligevel
ganske tydeligt, ser, hvorledes hun lod sit Blik hvile
paa mig og smilede. Det morer mig at se hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
