Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XVI. Vers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vers. 103
Karl Ivånitsch havde en Æske i Haanden
af sit eget Fabrikat, Volodja en Tegning, og
jeg — mit Lykønskningsdigt. Enhver af os havde
forberedt en lille Tale, hvormed han vilde over-
række sin Gave. I samme Øjeblik, som Karl
Ivånitsch aabnede Døren til Salen, iførte Præsten
sig Messehaglen og Gudstjenesten begyndte.
Bedstemoder befandt sig allerede i Salen:
med bøjet Ryg og støttende sig til en Stol, stod
hun ved Væggen i andægtig Bøn; ved Siden af
hende stod Papa. Han vendte Hovedet om imod
os og smilede ved at se, hvorledes vi i stor Hast
skjulte vore medbragte Gaver paa Ryggen og blev
staaende ved Døren for ikke at blive bemærkede.
Den overraskende Virkning, som vi havde gjort
Regning paa, udeblev.
Da alle efter Tur gik hen og kyssede Korset,
fornam jeg pludselig, hvorledes en uovervindelig og
sløvende Følelse af Forlegenhed bemægtigede sig
mig, og idet jeg indsaa, at jeg aldrig vilde faa Mod
til at overrække min Gave, skjulte jeg mig bag Karl
Ivånitsch, som lykønskede Bedstemoder i de mest
velvalgte Udtryk, medens han lod Æsken gaa fra
den højre Haand over i den venstre, hvormed han
overrakte den, hvorpaa han traadte et Par Skridt
tilbage, for at gjøre Plads for Volodja. Bedstemoder
lod til at være henrykt over Æsken, der var smykket
med forgyldte Kanter, og takkede Giveren med det
mest huldsalige Smil. Man bemærkede dog, at hun
var i Forlegenhed med, hvor hun skulde gjøre af
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
