Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XVI. Vers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vers. 105
— Nu vis os saa, hvad Du har, Nikolenka; er
det en Æske eller en Tegning? spurgte Papa mig.
Der var ikke andet at gjøre: rystende paa Haan-
den overrakte jeg den forkrammede, skæbnesvangre
Poille; men Stemmen svigtede mig aldeles, og jeg
blev staaende foran Bedstemoder, uden at kunne
fremføre et Ord. Jeg kunde ikke komme til mig
selv igjen ved Tanken om, at man i Stedet for at
faa en Tegning, som man havde ventet sig, nu i
alles Nærværelse skulde høre mine elendige Vers og
Ordene: „Som vor egen Mo’er", der tydelig godt-
gjorde, at jeg havde glemt hende og aldrig holdt af
hende. Hvorledes skal jeg skildre, hvad jeg led, da
Bedstemoder begyndte at læse mit Digt højt, — naar
hun af og til, paa Grund af Skriftens Utydelighed,
stoppede midt i et Vers, idet hun med et Smil, som
dengang forekom mig spodsk, saae op paa Papa;
eller naar hun ikke udtalte Ordene saaledes, som
jeg vilde have det, eller da hun, paa Grund af sit
svage Syn, uden at have læst til Ende, overgav
Papiret til Papa med Anmodning om at læse det
højt forfra? Jeg antog, hun gjorde det, fordi hun
var kjed af at læse saadan nogle slette Vers og for
at Papa selv kunde læse det sidste, som saa tydelig
godtgjorde min Følesløshed. Jeg ventede, at han skulde
give mig’en over Næsen med det samme Vers og sige:
„Det e r e n s t y g D r e n g , s o m g l e m m e r s i n M o d e r . . .
der har Du det!" men der hændte ikke noget af denArt,
tværtimod, da Oplæsningen var til Ende, sagde Bedste-
moder: „Charmant!" og kyssede mig paa Panden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
