Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXI. Før Mazurka’en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 Barndom og Drengeaar.
— Bedstemoder! hvad skal vi gjøre? Vi har
ingen Handsker!
— Hvad siger Du, min Ven?
— Vi har ingen Handsker, gjentog jeg, idet
jeg efterhaanden var kommen nærmere og nær-
mere og havde lagt begge Hænderne paa Armen af
Lænestolen.
— Men hvad er da det? spurgte hun, idet
hun pludselig greb mig om den højre Haand: —
Voyez, machére, vedblev hun, henvendende sig til
F r u V a l å c h i n : — v o y e z , c o m m e c e j e u n e h o m m e
s ’ e s t f a i t é l é g a n t p o u r d a n s e r a v e c v o t r e
f i l l e .
Med et alvorligt, spørgende BUk paa de til-
stedeværende vedblev Bedstemoder at holde min
Haand fast saa længe, til alle Gæsterne havde
faaet deres Nysgjerrighed tilfredsstillet og alle lo.
Hvis Seroscha havde set, hvorledes jeg skar
Ansigter af Undseelse og forgæves bestræbte mig
for at rive min Haand løs, vilde det have ærgret
mig meget; men over for Sonitschka, der lo, til
hun fik Taarer i Øjnene og alle Krøllerne dansede
omkring hendes hede, blussende Ansigt, følte jeg
mig ikke i mindste Maade generet. Jeg følte, at
hendes Latter var alt for hjertelig og naturlig til
at kunne være spottende, og det at vi fik os en
hjertelig Latter sammen, medens vi stode og saae
paa hinanden, syntes tværtimod snarere at gjøre
Forholdet imellem os fortroligere. Episoden med
Handsken, som meget let kunde have taget en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
