Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXII. Mazurka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Barndom og Drengeaar.
gjerrighed, en tredie med Spot, en fjerde med Med-
lidenhed; kun Bedstemoder saae til med en fuld-
stændig ligegyldig Mine.
— I l n e f a l l a i t p a s d a n s e r , s i v o u s n e
savez pas! sagde Papa i en vred Tone lige
i Øret paa mig, og idet han sagte skubbede
mig til Side, tog han min Dame ved Haanden
og dansede en Tur med hende efter den gamle
Manér under Tilskuernes lydelige Bifald og førte
hende tilbage til hendes Plads. Dermed ophørte
Mazurkaen.
— Min Gud! hvorfor straffer Du mig saa
frygtelig!
„Man foragter mig og vil altid vedblive at
foragte mig . . . overalt er Vejen lukket for mig:
til Venskab, Kjærlighed, Hæder ... alt er for-
spildt!!! Hvorfor skulde Volodja gjøre Tegn til
mig, som alle bemærkede, og som. dog ikke kunde
hjælpe mig? Hvorfor skulde denne ækle Fyrst-
inde se saaledes paa mine Ben? Og Sonitschka
— hun er allerkjærest . . .; men hvorfor smilede
hun i dette Øjeblik? Hvorfor blev Papa rød og
tog mig i Armen? Skulde virkelig ogsaa han have
skammet sig over mig? O, det er rædsomt! Hvis
blot Moder havde været her — hun vilde ikke
have rødmet over sin Nikolenka! . . . Det kjære
Billede førte mig langt bort i Fantasien. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
